Om boligerne

Foreningens består af 25 lejligheder og en fælleslejlighed med vaskeri og festlokale samt en stor hyggelig grøn gård.

Den nuværende opdeling af andele er:

13 andele á 2 værelses lejligheder 53 m²
Andelsværdi 821.518 kr. og en lav månedlig boligafgift på ca. 2600 kr. + varme

9 andele á 3½ værelses lejligheder fordelt på : 5 á 72 m² og 4 á 83 m²
Andelsværdi 1.232.277 kr. og en lav månedlig boligafgift på ca. 3900 kr. + varme

3 andele á 4 værelses lejligheder 106 m²
Andelsværdi 1.643.036 kr. og en lav månedlig boligafgift på ca. 5200 kr. + varme

Til hver lejlighed hører desuden et loftrum. I en del af lejlighederne er der bad, mens beboerne i de øvrige lejligheder anvender badefaciliteter i fælleslejligheden.

Syv af lejlighederne har altan, og det er muligt for fremtidige andelshavere at etablere altan til en stor del af de resterende lejligheder.

A/B Hjørringgade 23-27 er en lille andelsforening, hvor beboerne i fællesskab sørger for en del af vedligeholdet af fællesarealerne og ejendommen. Beboerne har derfor en mindre rengøringstjans ca. hver anden måned, samt pligt til at deltage i de to årlige arbejdsdage.

Vi ønsker en forening med liv, derfor har andelshaverne ifølge vedtægterne pligt til at bo i deres lejlighed. Det betyder at du IKKE kan være andelshaver og lade din lejlighed stå ubeboet, mens du til hverdag opholder dig eksempelvis i dit sommerhus, hos din kæreste eller lign. - og dermed ikke har din daglige gang i lejligheden.

Andelen kan fremlejes for en periode i overensstemmelse med vedtægterne.